Kirke / Alle Helgen

Alle Helgen

Allehelgen
 
Søndag den 5. november 2017 er det Alle Helgens dag, hvor vi mindes vore kære, som vi har mistet. Ved gudstjenesten denne dag vil navnene på dem, vi har sagt farvel til siden sidste Allehelgen, blive læst op, og vi tænder lys for dem.
 

helle og victoriaKirke Flinterup kl. 15.30 og Munke Bjergby kl. 17.00:
 
Ved Alle Helgen sætter vi ord på vores sorg og vort savn, vi synger de salmer, der særligt hører denne dag til, og vi lytter til evangeliets ord, der bringer os lys, trøst og håb.
 
Vi vil høre Schuberts smukke Litani, sunget af sopran Helle Visti Jensen med organist Victoria Larsen på orglet.
 
 
Fra kristendom.dk
 

Allehelgens og allesjæles var oprindelig to forskellige dage, men i dag fejres de begge på allehelgensdag.

 

Hvornår er det allehelgensdag?

Allehelgensdag falder altid den 1. november. Allehelgenssøndag er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Det er altid den første søndag i november.

Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at en protestantisk kirke som folkekirken holder fast i en dag, der umiddelbart ærer de helgener, som man ikke længere ser som forbilleder for ens liv og virke. Men allehelgensdag skal ses i en større sammenhæng, hvor man også bruger dagen til at ære ens døde, selv om de almindelige dødelige har deres egen dag, nemlig allesjælesdag.

 

Hvornår er det allesjælesdag?

Det er allesjælesdag den 2. november, men i praksis bliver de døde som oftest æret og mindet på allehelgensdag. Allesjælesdag markeres ikke i sig selv i folkekirken, men er en katolsk fejring. De seneste år er der dog blevet indført en tradition for i folkekirken at oplæse navnene på de mennesker, der er døde i årets løb - man har altså taget elementer fra den katolske allesjælesfejring til sig.

 

Hvordan fejres de to højtider i nutidens Danmark?

Allehelgensdag og allesjælesdag er i dag to sider af samme fejring, der som oftest ligger på allehelgensdag, altså den første søndag i november. De er også begge højtider uden deciderede folkelige traditioner, men til gengæld med en del kirkelige traditioner.

Mest markant står at man i mange af landets kirker læser navnene op på de sognebørn, der er døde i det forløbne år. At sætte lys på gravene på allehelgens-søndag er også en skik, som vinder indpas i Danmark. Der er altså på flere planer sket en sammensmeltning af allehelgens-søndag og allesjælesdag, og de færreste protestanter skelner i dag mellem de to højtider.

 

Hvordan fejrer andre kristne kirker allehelgensdag og allesjælesdag?

De ortodokse kirker fejrer hverken allehelgensdag eller allesjælesdag. Det gør til gengæld katolikkerne, for hvem allehelgensdag populært sagt er en art opsamlingsdag for alle de helgener, som der er ikke plads til at give deres egen dag i løbet af året. For i den katolske kirke har hver dag sin egen helgen.

Alle helgener får dog særlige bønner på allehelgensdag. Allesjælesdag er i den katolske kirke også en mindedag for de døde, men derudover var den især i middelalderen også tænkt som en dag, hvor man med messer hurtigere kunne hjælpe de afdøde ud af skærsilden og ind i Himlen.

 

Tekster

Til allehelgensdag bruges følgende tekster:

1. tekstrække: Esajas 60, 18-22, Johannes Åbenbaringen 7, 1-17, Matthæusevangeliet 5, 1-12

2. tekstrække: Esajas 59, 8-11, Johannes Åbenbaringen 21, 1-7, Matthæusevangeliet 5, 13-16

 

Digte og salmer

Den mest kendte allehelgen-salme er for de fleste Brorsons ”Den store hvide flok vi se” – Salmebogen nr. 571. Men også Johannes Møllehaves digt ”Levende hænder”, som Anne Linnet har sat musik til, bruges meget til allehelgen og allesjæle. Her lyder første vers:

 

Tungt er dit åndedrag,

tungt og vi erkender,

livet skal slutte så ungt,

men vi tror du falder i levende hænder

 

 

Fra kristendom.dk

Dorte J. Thorsen | 30. oktober 2008

Webmaster Preben Lemann