Kirke / Arrangementer / Afholdte arrangementer / 2.nov.10 Dukketeater i kirken

Dukketeater i kirken

Noahs Ark - Svantevit dukketeater
Tirsdag den 2. november 2010 kl. 17.00
 
Glæd jer til endnu en gang at møde dukketeatret "Svantevit", der gæster Kirke Flinterup kirke, denne gang med forestillingen "Noahs Ark". Der spilles for aldersgruppen 3-103 år!
 
Fortællingen om Noahs ark har flere betydningslag. Det vil sige, at forestillingen kan nydes som ren og skær bibelhistorie, fængslende og poetisk fortalt med usædvanlige midler. Men den kan også ses som en kommentar eller parallel til tidens optagethed af klimaforandringerne; for i "Noahs Ark" har vi at gøre med vand, der stiger og der må handles for at redde dyr og mennesker. Man kan spørge, om vi i den virkelige verden befinder os i en lignende situation?
 
Med både poesi, humor og fortrøstning giver Svantevit med sin forestilling et billede på en verden, der er værd at kæmpe for. Dukkespil, skyggespil og musik smelter sammen i en fortryllende illusion i det mørke kirkerum.
 
Dukketeatret Svantevits hovedkræfter er Sven Haarder, dukkespiller, og Christina Meisl, violinist, dukkemager, instruktør og tekstforfatter.
 
Menighedsrådet sørger for en sund snackpose til børnene.
Webmaster Preben Lemann