Kirke / Præstens klumme / Hilsen fra præsten

Hilsen fra præsten

28. marts 2020
 
 

Nu er det endelig forår, selv om nattetemperaturerne er under frysepunktet. Påskeliljerne knejser med deres gule trompeter, der er fuglesang og grøde i jorden.
Trods frygten for coronavirus og al vores angst og mange spørgsmål, så gør solen og forårets komme noget godt ved os.

Giver os håb om at der må være udvej i denne krise, selv om det ser svært ud lige nu.

På søndag er det Mariæ Bebudelsesdag.
Et håb, et løfte dukker op i denne verden.

Evangelierne fortæller hvordan.
På en ganske almindelig hverdag, i en ganske almindelig by, i et ganske almindeligt hus, kommer englen Gabriel på besøg hos Maria.
Englen bebuder hende at hun skal blive med barn – og at dette barn skulle hun give navnet Jesus, Guds søn.

Dermed: Guds søn blev menneske - det gjorde han for at være ”på lige fod med os”.
Være der, hvor vi er.

- ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden,
det store hjerte banker ganske stille….”
Sådan begynder Tove Ditlevsen et digt, som hun kalder ”Forårsnat”.
Gud bøjer sit ansigt og ser ned på jorden, ned på menneskenes verden.
Han kysser dyrene og børnene, der sover.
Han græder over vågne, kolde sjæle, skriver hun videre.
Oppefra ser Gud ned på alt det, der vrimler på jorden.
I hans blik er der en kærlighed, som favner det hele.
Både det, som er svøbt i tryghed og det, eller måske især den, der vender og drejer sig uroligt i natten.
”Gud ser nedad. Hans blik søger altid mod
dybet, for at finde og løfte den svage.”
For mig at se giver disse ord stor trøst og er Mariæ Bebudelse for mig og håber, det er sådan også for jer.
”Mariæ Bebudelsesdag: Nu sænker Gud sin ansigt over jorden.”
Alle gode tanker til jer alle.
Kærlig hilsen
fra jeres sognepræst Kirsten Fogsgaard
Foto fra Bebudelseskirken i Nazareth - 2019
22. marts 2020
En hilsen fra præsten

I efteråret 2019 var jeg i Israel, på vandring ”i Jesu fodspor”. Vi besøgte Jerusalem, gik ad Via Dolorosa sammen med mængder af pilgrimme fra alverdens lande. Det var før Coronavirus, og man gik uden bekymring rundt i byens smalle gader og i basaren.
 
Det var ikke kun Jerusalem, vi besøgte. Vi var også ved Det Døde Hav, Jordanfloden, Jesu dåbssted. Vi opholdt os nogle dage i Tiberias ved Geneserath sø. Her, hvor Jesus så ofte færdedes sammen med sine disciple. I Tabga, nord for søen, var der nylige udgravninger af en by med huse, gader og synagoge tilbage fra det første århundrede. Vi tog sandalerne af, for at mærke historien i fodsålerne.

På Geneserath sø sejler der både, bygget som bådene på Jesu tid – dog med den forskel, at de har motor! Vi fik lejlighed til at sejle på søen – en dag med høj sol og spejlblankt vand. Bådføreren stoppede motoren, og båden lå nu og vuggede ganske stille.
 
Det var anderledes engang, hvor disciplene var alene ude på søen. Jesus var blevet tilbage oppe i bjergene for at bede. Det var blevet aften, de kæmpede med at komme frem, for de havde vinden imod. Disciplene var bange, bange for at båden skulle synke. Da kom Jesus gående på vandet. De troede først, det var et spøgelse, og de blev endnu mere skrækslagne. Men Jesus sagde til dem: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!”.
 
De ord ”vær frimodige, frygt ikke” lyder også til os i denne tid, hvor vi kæmper og er angste for det, der sker. Er bange for, at vi går under. Men evangeliets budskab er, at vi ikke er alene i denne situation, Jesus Kristus er med os, han bærer med på alt det svære, vi skal igennem. Han er hos os – vi kan bede til ham, og han hører os. Vi må ikke give op, men sætte al vor lid til ham, som giver os håbet som en redningskrans.




Om ham står der i nr. 457 i salmebogen:
”Du, som gik foran os
helt ned i angstens dyb,
hjælp os at finde dig,
Herre, i mørket”.

Kærlig hilsen
Sognepræst Kirsten Fogsgaard


Foto fra Genesath sø med sol.
18. marts 2020
 

I aftes, den 17. marts holdt vores dronning en tale til nationen i anledning af coronavirus. Hun indledte med at omtale den alvorlige situation, vi befinder os i – ikke kun her i Danmark. Vi deler skæbne med resten af Europa, ja hele verden. Vi er urolige og bekymrede, for vores virkelighed og hverdag er vendt på hovedet og dagligdagen sat i stå. Det er skræmmende og uvirkeligt, sagde dronningen.

Ja, sådan oplever vi alle det. Vi er dybt bekymrede. Meget er lukket ned – også vore kirker. Det er uendelig trist, at vi ikke kan komme til det hus, hvor vi ellers kan hente trøst og mod i bibeltekster, bøn og salmesang.
Vi må finde andre måder.

Her vil jeg gerne dele en bøn med jer, som er skrevet af forfatter og pastor emeritus Johannes Værge. Bønnen stod at læse i Kristeligt Dagblad lørdag den 14. marts.

En bøn i virussens tid

Jesus Kristus, vores bror!
Da du trådte frem iblandt
os mennesker,
var det med ordene ”frygt ikke!”.
Og du sagde: ”I skal ikke bekymre jer!”.

Men din styrke,
et som du var med din himmelske Far,
har vi små mennesker ikke.
Så vi rammes af bekymring,
når en ny sygdom bryder hverdagen op;
og vi mærker frygt,
fordi vi kender til mennesker,
som den nye virus særligt vil true;
dem tænker vi på,
dem beder vi for.

Og vi beder for os selv:
Lad din ånd virke i os,
give os ro,
låne os glimt af din styrke,
så vi kan leve opmærksomt
med hinanden,
hensynsfuldt og hjælpsomt.
Hjælp os at hvile i dit nærvær,
virke i din kærlighed,
den du lader alt udstråle fra
til tro og håb.

Amen.

Selv om det ikke er muligt at komme til gudstjeneste, kan man lytte til morgenandagten på P2 og DR2 kl. 8.05. Søndag sendes der højmesse på P1 kl. 10.03 fra Københavns Domkirke.

Kærlig hilsen
Sognepræst Kirsten Fogsgaard
 
14. marts 2020
 
Det er en meget vanskelig situation, der er opstået i hele verden på grund af corona-virus. Her i Danmark har myndighederne besluttet at lukke landet ned for at dæmpe spredningen af virus. Der er en lang række forholdsregler, vi som borgere i landet skal følge. Først og fremmest er det vigtigt, at vi står sammen – på afstand! – og hjælper hinanden.

Også kirkerne er blevet lukket ned i en periode (der kan dog stadig holdes bisættelse/begravelse med forskellige restriktioner). Ifølge biskoppernes vejledning er alle gudstjenester aflyst, indtil videre i de kommende 14 dage.
 
Det er ellers i en krise, som denne, at vi har særligt brug for at komme i kirke for at høre evangeliets ord til trøst og opbyggelse. I stedet må vi derhjemme – som man har gjort i århundreder – finde Bibelen og salmebogen frem.
 
I Den Danske Salmebog finder vi ikke alene 791 salmer, under temaer som menneskelivet, modgang og håb, forsagelse og kamp, tro, trøst og fred, men salmebogen indeholder også en bønnebog med daglige morgen- og aftenbønner, samt bønner til forskellige livssituationer, f.eks. ”Ved et vendepunkt i livet”, ”Når kræfterne svigter” eller ”når jeg er bange og alene med angsten”. Der er også en række bibelord til ”opmuntring og trøst”, både fra Det gamle og Det nye Testamente.
 
Salmebogen er vitterlig en rig kilde at øse af, og vi kan sagtens genkende vores egne tanker, bekymringer, sorger og glæder i salmerne, hvad enten de er digtet af de gamle salmedigtere som Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann eller af nyere salme-digtere som Holger Lissner og Lisbeth Smedegaard Andersen.
 
Salmerne forkynder, ”når i den største nød, vi stå og vide ej hvorhen at gå” (DDS 639), at vi kan søge tilflugt hos Gud og lægge vor angst over til ham i troen på, at han med os i alt, hvad der sker.
 
Det ligger der stor tryghed og fortrøstning i for ængstede hjerter.
Fra Bønnebogen læser jeg: ”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler” (Davids salme 46,2).
 
Pas godt på jer selv og hinanden.
 
I er altid velkomne til at kontakte mig på telefon, 57 80 71 16, for en samtale.
 
Venlig hilsen
Kirsten Fogsgaard, sognepræst
Webmaster Preben Lemann